søndag den 7. juni 2015

DAG 2 MED GI

Det første måltid med den nye livsstil gik jo over al forventning, men man kan jo ikke leve af sandwiches hver dag. Derfor stod den på en noget mere spændende, og smagfuld middag dagen efter hvor vi fik både en mør og saftig svinemørbrad marineret i en syrlig hindbær marinade som også doblede op som aftens dressing i rødkåls salaten. Vi fik også en omgang "dirty rice" som ret hurtigt blev udnævnt til en favorit på middags bordet her hjemme. Den kan nemlig bruges som her, hvor den blev serveret som tilbehør til mørbraden, men den er også helt fantastisk på egen hånd, så skal der bare lige tilsættes lidt hakket kød, og så er den i vinkel.

Det lyder måske lidt uappetitligt at kalde en ret for "dirty rice", men det er nu engang det retten heder. Det er nemlig en Creolsk ret fra det amerikanske sydstatskøkken. Traditionelt set fik risene en brunlig og mudret farve ved at blive kogt sammen med kyllingelever, dette skridt valgte jeg dog at hoppe let og elegant over da jeg for det første allerede brugte brune ris istedet for hvide, og for det andet virkelig ikke kan lide lever. Ud over de brune ris indeholdte retten også grønpeberfugt, løg, hvidløg, forårsløg og bønner i chili sauce så det var jo noget der blev smækket sammen på rekord tid, selvom det smagte som om man havde stået og svedt ude i køkkenet i umenneskelige tider.

Dirty rice med hindbær marineret svinemørbrad og rødkålssalat med æble og hindbær vinaigrette - 3 pers:

1 svinemørbrad 
Dirty rice:
3 dl brune ris
1 stort løg, fint hakket 
4 fed hvidløg, fint hakket
1 spsk. olie 
1 stor grøn peberfrugt, i tern
1 dåse røde kidney bønner i chili sauce
2 forårsløg, fint snittet

Kog risene efter anvisning på pakken

Mens risene koger svitses løg og hvidløg på en pande i lidt olie.

Når løgene er mører tilsættes peberfrugten som også svitses med til den er mør.

kom nu hele dåsen med bønne i, ja saucen skal også bruges og lad dem varme igennem på panden med grøntsagerne.

Nu burde risene også være klar, så smid dem på panden sammen med grøntsager og bønner og steg dem til de begynder at sidde lettere fast i bunden.

Til allersidst når risene er færdige vendes forårsløgene i

Rødkåls salat:
1/4 rødkålshoved, fint snittet 
2 æbler, i tern
2 store gulerødder, fint revet 
1 håndfuld græskarkerner 
Hindbær vinaigrette:
3 spsk. hindbær puré (cubes som også bruges til smoothies)
1 tsk. dijon sennep
1 spsk. oliven olie
2 tsk. hindbæreddike 
Salt og peber

Pisk alle ingredienserne sammen til vinaigetten og smag den til.

Del nu vinaigretten i to og vend den ene sammen med grøntsagerne til salaten.

Den anden del af vinaigretten hældes over mørbraden som lige skal trække i nogle minutter inden den steges.

Brun nu den marinerede mørbrad af på en panden og smid så panden i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. eller indtil mørbraden er gennemstegt.

Skær i skiver og server sammen med "dirty rice"og rødkåls salaten

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...