tirsdag den 17. marts 2015

DET SURE SKAL TAGES MED DET SØDE PART II

Jeg fortsætter hvor jeg slap sidst, og stille an med nogle flere opskrifter hvor jeg har leget lidt med bær sirupperne fra Vibegaard. Sidst fik I jo en opskrift hvor jeg havde brugt solbær siruppen i nogle muffins, men jeg synes faktisk at det også kunne være ret sjovt at prøve at sirupperne i det salte køkken - ja der gemmer sig vist en gal videnskabs mand i os alle. 
Det stod ret hurtigt klart for mig at jeg ville lave nogle bagte rodfrugter som jeg havde vendt i en marinade med ribs siruppen, for hvis vi skal se på det rent smagsmæssigt, så er rødbede og ribs ret gode venner. Dog jeg vidste ikke rigtig hvad jeg ellers skulle lave ud over de bagte rødder, men så var det at lykkens gudinde smilede lidt ekstra ned på mig en dag jeg var i Kvickly. For lige midt i montren med nedsatte varer lå der en pakke med svinekæber til en flad 10'er, jamen altså hvor heldig har man lige lov til at være. Jeg har før braiseret kæber i æblemost, og tænkte at det nok også var muligt at braiserer dem i stikkelsbær sirup, og det fungerede faktisk super godt. Ja det var altså så godt at opskriften nu bliver delt her på bloggen.

Rødder, en god sur-sød-stærk marinade og en masse kerner og frø, ja så ved man at der er lagt i ovnen til noget lækkert

Søde bagte rødder*:

Blandede rodfrugter
1 del æbleeddike  
3 dele olie
ribs sirup 
Salt
Peber
1 håndfuld solsikke frø
1 håndfuld græskar kerner
1 håndfuld hørfrø

Skær rødderne i stave.

Pisk eddike sammen med olie, sirup, salt og peber til en ensartet marinade 

Vend rødderne i marinaden og drys førene over.

Bag nu rødderne i ovnen ved 180 grader til de er møre, ca. 30 min.

Stikkelsbær braiserede svinekæber - 4 pers.:

100 g bacon i tern
400 g svinekæber
2 store løg, i tern
3 gulerødder, i tern
2 stængler bladselleri, fint snittet 
100 g mel 
Salt og peber
1 dl stikkelsbær sirup 
1 liter kyllingefond 
3 spsk. æbleeddike 

Steg baconnet sprødt og stil til side.

Svits grøntsagerne i baconfedtet og stil også dem til side.

Brun nu kæberne og vend dem dernæst i mel som er krydret med salt og peber, og brun dem igen.

Hæld grøntsagerne og baconnet tilbage i gryden og tilsæt sirup og fond og lad rettet små simre i min. 1½ - 2 timee eller indtil kæberne er møre.

Smag nu sauce til med æble eddike, salt og peber og server sammen med kartoffelmos som kan suge den smagfulde braiserede sauce til sig.

Super møre kæber, hvad mere kunne man ønske sig 
*Jeg har ikke en fast mængde på ingredienserne da det meget handler om en smagssag, så her får i en nogenlunde gengivelse som nemt kan skaleres op og ned som man har behov for.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...