tirsdag den 17. september 2013

GROVE MINI FLUTES


I onsdags fik jeg endelig taget mig sammen til at afprøve den tomatbagte laks i eget køkken, og hvis man lige ser bortset fra de to inkarnerede fiskehader som jeg deler hjem med, ja så var det altså lige så stor en succes herhjemme som den var inde i køkkenet på Surhs Madakademi. Nu fik vi jo ikke rigtig noget til laksen da vi lavede den sammen med Umahro Cadogan, men da jeg lavede den i onsdags blev det med en meget simpel salat og nybagte grov flutes, ja super nemt tilbehør til en i forvejen super nem ret. Salaten blev hurtigt smidt sammen af de goodies der lå i grøntsagsskuffen og vendt i en simpelt vinaigrette med olivenolie og citronsaft;og flutesne blev lavet med udgangspunkt i de her pølsebrød, men med mange flere kerne og groft mel. Det blev nogle vildt gode flutes som jeg også skal have bagt næste gang vi skal have suppe da de er helt geniale som små kuvertbrød. Men jeg tror faktisk også at de er gode som nogle grove pølsebrød, og når vi senere på ugen skal have pølser og brød til aftensmad bliver det også med de her flutes som pølsebrød... mmmmmm det er da lige til at blive glad i maven af


Umahro havde sagt at laksen også  var genial dagen efter som koldt pålæg, og det kan jeg kun give ham ret i. Det smagte i hvert fald super godt i pitabrød dagen der på (og som en ekstra bonus betød det jo to dage med super nem aftensmad SCORE!!)
a


Grove mini flutes - 16 stk:

1 pk. gær
500 ml lunkent vand
15 g salt
560 g hvedemel
210 g rugmel
110 g femkorns blanding 
2 ½ spsk. oliven olie
Pynt: sammenpisket æg, sesamfrø og havsalt

Rør gæren ud vandet

Herefter kommes de tørre ingredienser ned til gærblandingen og røres let sammen.

Når dejen er næsten ensartet kommes olie i og det hele æltes samme til en blød og let klistret dej.

Form nu dejen til en kugle og stil den til hævning i små 30 min.

Del nu dejen i 16 stykker, form hvert stykke til et lille flute og stil dem til efterhævning i 20 min.

Når brødene er hævede færdige pensles de med sammenpisket æg og drysses med sesamfrø og havsalt

Bages ved 220°C i 10-15 min eller indtil de lyder hule når man banker på undersiden

2 kommentarer:

  1. De ser rigtig lækre ud, de flutes. Elsker brød med kerner :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De var også virkelig gode, glæder mig allerede til at vi skal have dem som pølsebrød i morgen YUM!!!! :D

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...