tirsdag den 18. juni 2013

DEN GRIMME STEG

Gårsdagens menu bød på den her baconsvøbte rullesteg fuld af urter og mozzarella , BBQ kartofler og en hurtig grøn salat. Vi fik også en sauce fra fryseren til.

.
Puha det er vidst godt at min ferie snart er slut, for selvom det har været dejligt med noget afslapning, så er jeg ved at være bange for at afslapningen har taget overhånd. For pt. har jeg absolut ingen naturlig døgnrytme og hverdagens gøren og laden eksistere stort set ikke, jeg mener de fleste dage her den sidste uges tid er jeg oftest vågnet kl 13. spist aftensmad kl 20 på en god dag og først lagt mig til at sove mellem kl. 3 og 4 for at gøre det hele igen dagen efter. Det lyder så absolut kedeligt og meningsløst når man læser det her på skærmen, og tror mig det har det set i bakspejlet også været. Men jeg tror også at det har fået mig til at se endnu mere frem til at starte ude hos KRAM her den første, det bliver skønt at skulle noget i hverdagen igen, for jeg er da mildest talt ved at få cabin fever her hjemme. I dag var det heldigvis C der stod for madlavningen da der stod lasagne ala Knorr på madplanen*, og grunden til at jeg siger heldigvis var at han har en del mere styr på tid og døgnrytmen end jeg har pt. så i dag fik vi rent faktisk mad i ordentlig tid, og ja jeg har også lovet mig selv at jeg ihvertfald skal prøve på at komme i seng i nogenlunde ordentlig tid i aften så jeg kan få styr på min døgnrytme igen, jeg mener jeg behøver jo ikke ligefrem at gøre det sværere for mig selv at skulle begynde at stå op kl. 5:20 igen her efter ferien.

Nå men Knorr lasagne gider jeg simpelthen ikke at skrive opskriften på, den kan man jo se på pakken. Jeg vil meget hellere skrive opskriften på det vi fik at spise i går, det var trods alt lidt lækrere. I går fik vi nemlig en rullesteg fyldt med en masse urter og mozarrella ost og udover dem meget simple grønne salat vi fik til havde jeg også lavet en omgang af hjemmets absolutte yndlings kartofler. De kan krydres alt efter smag, men i går blev de krydret med en BBQ spicemix, ellers er en omgang salt og peber også helt fint.


Stegen ser nok en smugle massakreret ud, og jeg indrømmer at det ikke var mit bedste udskæringsarbejde, men det kunne man heldigvis ikke se da jeg var færdig med det (den blev skåret af en flæskesteg i et forsøg på at få en flæske steg til at række længst muigt, men mere om det senere)
.
Fyldet


.
Fyldet bredes ud så det dækker hele stegen og derefter kommer man noget mozzarella på toppen


.
Så skal man bare rulle stegen sammen... ja jeg sagde jo at den ikke var køn...

.
... men det gjorde heldigvis ikke noget, for stegen bliver først pakket ind i bacon som skjuler skønhedsfejlene og holder på osten før den ryger i ovnen 

.
Se så lige her for en lækker steg, den er da lige til at spise selvom den ikke var så køn til at startemed 


.

Rullesteg - 3 per:

1 rullesteg, jeg tror at min var på ca. 800 g
1 kugle mozzarrella
2-3 pakker bacon 
1 håndfuld rasp
6 fed hvidløg (presset)
2 spsk. tørret persille (eller et lile bundt)
1 spsk. tørret oregano
½ spsk. tørret røsmarin
½ spsk. tørret timian
1 rødløg, fint hakket 
1 citron, saft og skal
½ tsk. stødt koriander 
½ tsk. stødt spidskommen
½ tsk salt og peber 

Start med at forvarme ovnen til 250 grader.

I mens ovnen varmer op laver man fyldet, og det er super nemt man skal nemlig bare blande alle ingredienserne bortset fra ost og kød.

Spred nu fyldet ud på stegen, top med osten og rul stegen sammen.

Nu skal stegen bare pakkes ind i bacon og 15 min. i oven.

Efter 15 min. skruer man temperaturen ned til 200 grader og giver stegen 30 - 40 min til.

Nu skal stegen bare skæres i skiver og serveres... og mon ikke resterne, hvis man ar nogle, ville være super gode i en sandwich?

Den Sultne Studerendes yndlings kartofler - 3 pers:

3 bage kartofler, eller 4 - 5 alm kartofler
3 spsk. olie
2 tsk. salt
2 tsk. peber
1 spsk. bbq krydderi

Forvarm ovnen til 200 grader.

Mens ovne  varmer op vaskes kartoflerne og skæres i skiver på ca. 0,5 - 1 cm.

Kom nu kartoflerne i et enkelt lag på en bageplade og pensel dem med olien.

Drys nu ca. halvdelen af henholdsvis salt, peber og bbq krydderi over kartoffelskiverne.

Bag kartoflerne i 25 min. herefter vendes skiverne, pensles med olie igen og krydres med resten af krydderierne.

Giv den anden side af kartoflerne 25 minutter til i ovnen.


*Her hjemme har vi en regel om at det er C der altid laver mad når der står Knorr retter på menuen, han  laver skam også mad på andre tidspunkter, men lige når det gælder Knorr retter bliver jeg smidt ud af køkkenet da han nu altså laver dem en del bedre end mig.... men jeg mistænker ham også for at smide mig ud af køkkenet i frygt for at jeg kunne finde på at komme revne gulerødder, champignon eller lignende i retten, ja manden ved godt hvordan han vil have sine Knorr retter og det skal jeg jo helst ikke spolerer ;)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...