onsdag den 15. maj 2013

DEN STORE LINSEDEBUT

Sponsoreret indlæg



Ja der står endnu et sponsoreret indlæg for døren, og denne gang er det produkter fra Urtekram som jeg har fået lov til at lege lidt med, og jeg elsker simpelthen at modtage pakker fra Urtekram, fordi de produkter jeg indtil videre har fået tilsendt ligger så langt fra hvad jeg normalt ville komme i indkøbskurven. Så hver gang jeg åbner en pakke kan jeg blive udfordret lidt, og lave nogle lidt anderledes retter end vi er vandt til herhjemme, og det er noget jeg synes er virkelig rart. Denne gang har jeg fået tilsendt nogle forskellige former for bønner og linser og hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg faktisk aldrig at jeg har sådan for alvor brugt bønner eller linser i min madlavning, altså hvis vi lige ser bort fra de gange jeg har smidt lidt kidneybønner i en chilli con carne eller har blendet en dåse kikærter til hummus. Men nu blev jeg jo tilbudt et helt arsenal af bønner og linser, så det betyder jo at jeg skal til at være lidt kreativ og finde på nogle retter som jeg normalt slet ikke ville tænke over, og hvem ved måske ender bønner med at blive en regelmæssig ting i min indkøbskurv, for der er ingen iblødsætning med de bønner jeg har fået tilsendt så det betyder jo at der er rig mulighed til at lave super hurtige og nemme retter som man kan spise i hverdagen.

Og nu ligger landet jo sådan at bønner og linser indeholder super meget protein, så teknisk set behøver man jo faktisk ikke at spise kød sammen med linser. Men selvom linserne alene er bedre klima-mad er jeg nok lidt for meget en kødspiser til at lave full on vegetarmad + mændene herhjemme ville nok løfte øjenbrynene en smugle hvis ikke vi fik kød ;)

Til gengæld mætter linser og bønner rigtig godt så det betyder at man kan nøjes med at servere halvt så meget kød som man normalt ville til aftensmad, og det kan man da komme til at mærke på pengepungen, og når man kan spare penge og få flere knaster mellem hænderne til andre sjove ting, ja så kan jeg da godt se det smarte ved at spise lidt flere linser og bønner.

I går fik jeg så afprøvet min første egentlige ret med linser i, jeg lavede nemlig en belugalinse salat. Og selvom C kom med nogle lidt skeptiske blikke mens jeg kogte linserne, og kom med små hentydninger til at han nok ville spise brød til aftensmad i stedet for, ja så indrømmede han faktisk at han godt kunne lide salaten da den først blev serveret for ham. Men da den blev serveret var linserne jo også bandet med en masse andre grøntsager, og det fik dem nok til at se mindre farlige ud.
Belugalinsesalaten her ligger godt i maven, så man kan enten spise de som den er til frokost eller servere den sammen med lidt brød og kød til aftensmad... jeg tror f.eks. at den ville være rigtig god til sommerens grillmad

Som I kan se var det ikke meget kød der blev serveret i går sammen med salaten, og vi var ere ed mætte da vi rejste os fra bordet. Faktisk havde jeg købt en lille svinemørbrad som jeg delte, halvdelen fik vi i går pakket ind i Seranoskinke, og den anden halvdel skal vi have i aften i en eller anden form for wok/risret 

Belugalinse salat – 4 pers:

1 dl belugalinser, kogt i 2 dl vand i 20 min
1 æble i tern
1 avocado, i tern
½ agurk, i halve skiver
3 tomater, skåret i både
1 god håndfuld hakkede purløg
100 g feta, i tern
1/4 salathoved, grofthakket 
Dressing:
½ dl oliven olie
¼ dl citronsaft
2 tsk. dijonsennep
1 tsk. honning
Salt og peber
1 fed hvidløg, fint revet
Citronskal fra 1 citron

Start med at koge linserne, mens de koger laver man så dressingen.
Dræn linserne og vend dem i dressingen mens de stadig er varme - så optager de smagen i dressingen nemmere.
Nu skal  salaten bare vendes sammen og så er der ellers serveret

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...