mandag den 11. marts 2013

REJECAKES

Søndagens aftensmad stod på sprøde rejecakes og en let grønsalat

Hjemmets fiskehader spiste ikke hjemme idag da han var til en familiefødselsdag, og det skulle da selvfølgelig udnyttes fuldt ud. Så jeg skyndte mig at hive nogle rejer op af fryseren, for med fiskehaderen ude af døren var tiden inde til at stille en craving jeg snart har haft i et godt stykke tid, nemlig sprøde rejecakes. Men nu er det ikke ligefrem det mest fyldestgørende aftensmåltid kun at spise rejecakes, så med resterne af grønskuffens indhold smed jeg også en hurtig salat sammen, og nøj hvor var det altså godt.

Det er virkelig, virkelig lang tid siden jeg sidste har fået rejecakes og der skal bestemt ikke gå lige så lang tid før jeg skal have dem igen.

Nystegte rejecakes, ja så bliver det ikke meget bedre

Rejecakes - 15 stk:

250 g rejer
2 fed hvidløg
2 forårsløg
½ tsk. salt
2 spsk. mel
1 spsk. estragon eddike (eller alm. eddike hvis det er det man har)
Olie
-Kom alle ingrediensene i en foodprocessor og kør dem til en sammenhængende rejefars.
Kom derefter ca. 5 cm olie i en pande og varm det op.
Når olien er varm former man farsen til små rejedeller og fritere dem ca. 1 min på hver side eller indtil de er gyldne og sprøde.
Spis rejecakesne som de er som en lille snack eller server dem sammen med en lille salat som aftensmad

3 kommentarer:

  1. Uh, de ser vel nok gode ud - rejer er skønt!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Det ser virkelig lækkert ud, har aldig prøvet eller smagt det. Men det bør da klart testes en dag

    SvarSlet
  3. Ja jeg elsker også bare rejer, for dem desværre alt for sjældent

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...