mandag den 30. juli 2012

DA SVINET TOG BAD I ØLTØNDEN

Tirsdagens tallerken bestod trods sommervarmen af en rigtig efterårshyggemad, vi fik nemlig øl braiserede svinekøber med karotoffelmos

I tirsdags kom min gode veninde Zindy forbi efter arbejde sammen med hendes kæreste og en hel bunke spil under armen, for C og jeg havde nemlig lovet at hjælpe med at afprøve dem. Men før vi kunne gå i gang med spilaftenens strabadser skulle vi da selvfølgelig lige have lidt energi indenbors, så vi kunne holde kampgejsten oppe, og siden de to kære mænd er så glade for øl (som der også blev drukket rigeligt af i løbet af aftenen/ natten) skulle menuen da selvfølgelig også bestå af en ret hvor øllet havde hovedrollen, og da jeg lige havde fået fingrene i nogle store svinekæber fik de lov til at få sig et dejligt langt bad i en gød mørk øl. Efter vi havde spist en god portion mos og øl braiserede svinekøber var kampgejsten skudt helt i vejret, og vi fik både afprøvet UNO Extreme, Scrabble, Partners, Bezzerwizzer +familieudgave og mange mange flere spil.

Øl braiserede svinekæber:

6 - 8 svinekæber*
1 bk. bacon i tern
2 løg, groft hakket
½ bk champignoner, skåret i skiver eller kvarte
3 - 4 gulerødder, skåret i skiver
Lidt mel
Salt og peber
½ - 1 flaske mørk øl
2 - 3 stilke hver af rosmarin og timian
3 - 4 blade salvie
Lidt bouillon

Start med at stege baconet sprødt i en stor gryde, når det er sprødt stilles det til side.
Der skal nok tilsættes lidt ekstra olie i gryden og derefter brunes først løgene, derefter svampene og til sidst gulerødderne

Stil de brunede grøntsager til side og krydr kødet med salt og peber hvorefter det brunes i same fedtstof**.
Efter kødet er brunet vendes det i mel, og derefter brunes køddet igen i gryden.
Nu kommes baconnet sammen med grøntsagerne tilbage i gryden og øllet hældes over retten.
Hvis der er behov for det kan man evt. spæde til med lidt bouillon.
Hak urterne groft og kom dem ned i retten.

Nu har man to vag man kan lade retten stå og småsimre i 1½ - 2 timer indtil kødet er godt mørt, eller man kan lave den færdig i ovnen ved 185 grader indtil kødet er godt mørt (det tager ca. samme tid som hvis den laves over et blus, men man har langt nemmere ved rengøringen)
.

Kartoffelmos:

1 kg bage kartofler
Ca. 2 dl mælk
2 spsk. smør
Salt og peber.

Skræl og kog kartoflerne, men lad være med at komme salt i vandet.

Når kartoflerne er færdige hældes vandet fra og kartoflerne moses, hvis man ikke har et en kartoffelmoser klarer en el-pisker opgaven nemt.

Kom smør sammen med salt og peber i og pisk det ind i mosen.

Hvis man synes at konsistensen er tilpas nu er mosen færdig, ellers kan man langsomt piske lidt mælk ind i mosen indtil konsistensen er tilpas.

*Man kan selvfølgelig sagtens bruge andet kød end svinekæber hvis man ikke kan få fat i sådan nogle. Et godt alternativ ville være nakkesteg skåret i passende stykker

** Dette skal nok gøres af nogle gange da man ellers ikke vil kunne brune køddet da det i en overfyldt gryde vil begynde at koge

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...