mandag den 2. juli 2012

CÆSAR SALAT OG EN UHELDIG DAG

Lørdagens aftensmad bestod af en lækker portion cæsar salat der blev nydt på en af de få varme sommer aftener vi indtil videre har haft i år


I lørdags var planen at C, jeg selv og en veninde  skulle en tur i Bonbonland, derfor var planen af vi skulle have noget hurtigt og nemt til aftensmad når vi engang kom hjem. Men selvom dagen ellers så ud til at blive mere end perfekt gik alt dog ikke helt efter planen, for ikke mindre end 5 minutter efter vi havde sat fod i parken skete det utænkelige. C havde nemlig insisteret på at vi startede ud med "Sørøver stien" (en lille forhindrings bane) men der skulle vi aldrig have begivet os hen, for på forhindring nummer 3 gik det galt, og med et skrig og et bump lå min veninde i en stor mudderpøl med ondt i bagdelen og meget ondt i hånden. Til at starte med troede vi egentligt bare at hun havde ondt på grund af slaget, men får at være på den sikre side gik vi alligevel op og fandt en samarit der kunne se på hånden. Hun fik et koldt omslag på hånden og så valgte vi at tage hjem igen så hun kunne pleje hånden lidt....

..... Det viste sig dog senere at der var en rimelig god grund til at hun havde så ondt i hånden, for efter en tur på skadestuen kunne hun fortælle at hun simpelthen havde brækket hånden av av av. Men cæsar salat skulle vi dog stadig have og efter hånden var blevet lagt i gips kom min veninde forbi til aftensmad. Men hendes uheld var ikke forbi endnu, for bedst som vi skulle til at bære tallerkenerne ind fra køkkenet af gled hun i vores gulvtæppe i stuen, og bang på gulvet lå der nu en stor portion cæsar salat. Vi fik hurtigt gjort rent og lavet en ny portion som vi dog besluttede at det nok var bedst jeg bar ind på bordet. Men da vi endeligt fik vores salat smagte den nu også virkelig godt.


Cæsar salat:

½ salat hoved
1 bakke cherry toater
½ agurk
1 pk. bacontern
2 kyllingebryster
Brødcroutonner*
Dressing:
250 ml. cremefraiche
1 god håndfuld revet parmesan
1 spsk. worcestershire sauce
Salt og peber

Start med at røre alle ingredienserne sammen til dressingen og stil den til side.
Derefter steges baconnet sprødt på en tør pande mens kyllingen grilles på en rygende varm grillpande**
Snit nu salaten groft og kom den i en skål med de hele cherrytomater og tynde skiver af agurk, hæld dressingen over og vend det hele godt sammen.
Kom salaten op på en tallerken og top med brødcroutonner, sprødstegt bacon og grillet  kylling der enten bliver revet eller skåret i mindre stykker

*Man kan ret nemt lave sine egne brødcroutonner ved at skære noget daggammelt brød i mundrette stykker, stege dem gyldene i olivenolie og drysse med salt og evt. andre krydderurter

**Hvis ikke man har en grillpande steger man bare kyllingen i baconfedtet, det smager også virkelig godt selvom man så ikke får den grillede smag i salaten

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...