mandag den 7. maj 2012

FOCACCIA


Jeg har lige fået plantet en masse krydderurter ude på vores altan og timingen kunne næsten ikke være mere perfekt, for her i weekenden fik jeg bare sådan lyst til et godt focacciabrød og det gav jo god anledning til at få brugt noget af min nyplantede rosmarin. Desværre lå jeg dog ikke inde med en opskrift på focaccia, så måtte lige en tur ind på nettet og klikke lidt rundt indtil jeg fandt en opskrift fra River Cottage, og det bliver bestemt ikke sidste gang jeg bruger den opskrift for det blev bare et virkelig lækkert brød med masser af smag.

Focaccia:
500 g hvedemel
5 g tørgær
10 g salt
325 ml lunkent vand*
1 spsk. oliven olie + ekstra til at drisle over brøddet
Groft salt (flagesalt ville have været bedst, men det havde jeg ikke lige noget af)
Rosmarin


Rør gæren ud i vandet og lad det stå og trække i 5 - 10 min.

Kom gærblandingen i en røremaskine** sammen med 2/3 af melet og kør det godt sammen

Herefter kommes 1 spsk. oliven olie i dejen sammen med det resterende mel og kørere på maskinen i min. 10 min.

Tag dejen ud af røreskålen og form den til en stor kugle og stil den til hævning under et fugtigt klæde indtil den er fordoblet i størrelse.

Når dejen er fordoblet tippes ud på bordet og formes til et rektangel hvorefter den kommes i et ildfastfad (26 x 36 cm) pres dejen let ned i formen og lad den efterhæve under et fugtigt klæde i ca. 30 min.

Forvarm ovnen til 250 grader

Når brøddet er efterhævet bruger man fingerspidserne til at lave dybe huller i dejen (næsten ned til bunden)

Drisle toppen af brøddet med oliven olie og drys med salt og rosmarin

Bages i 10 min, herefter skrues der ned til 200 grader og det bages i yderligere 10 min.

,*Når der står lunkent vand skal det være omkring de 37 grader da det giver gæreren de bedste vækstmuligheder


**Man kan selvfølgelig også godt lave dejen med håndkraft men den skal æltes i forholdsvis lang tid

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...