mandag den 5. marts 2012

ÆGGEKAGE MED ET STREJF AF MEXICO


Æggekagen kender vi nok alle til da det jo nok er en af de mormor retter der kan komme op på siden af bl.a. frikadeller og stegt flæsk med persille sauce, men æggekagen kan være så meget mere end bare den man husker fra barnsben med  flæsk, tomater og purløg. Som ret er æggekagen nok en af de mest tilforladelige jeg kender, den er hurtig at piske sammen, man kan bruge stort set alt som fyld og så kræver den ikke de store køkken færdigheder at få den bagt - alt i alt noget der betyder at man har med en ret at gøre der kan være den billigste i verden uden det går ud over smagen, og det er lige noget der passer en sulten studerende.
I går aftes var det da også lige nettop æggekage der stod på menuen her hjemme, og eftersom jeg havde noget tacokød liggende i fryseren* så  valgte jeg at køre fortsætte med de mexicanske vibes i min æggekage, så den blev krydret godt med både chili og spidskommen for at få de mexicanske nuancer til at træde mere frem

Mexicansk æggekage:
6 æg2 dl mælk
Salt og peber
3 tsk. chilisauce
1 grøn peber, i tern
2 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 tsk. stødt spidskommen
2 tomater, i tern
2 ½ dl tacokød
2 - 3 håndfulde revet ost
evt. tomat skiver og hakket forårsløg til pynt


Pisk æg, mælk, salt, peber og chilisauce sammen og stil massen til side

Svits løg og hvidløg ved middel varme i ca. 5 min (de skal blive gyldne og næsten karameliserede, ikke brune)

Kom spidskommen over løgne og rø det hele godt samme.

Tilsæt peberfrugt tomater og kød og steg blandingen i ca. 3 min.

Hæld æggemassen over kødblandingen og steg æggekagen indtil den har næstensat sig.

Drys revet ost over æggekagen

Nu skal panden i ovnen ved 200 grader og æggekagen sal bages i ca. 10 min. eller indtil osten er smeltet og blevet gylden.

Man kan evt. lige pynte æggekagen lidt med tomater og hakket forårsløg inden den serveres

* Jeg plejer næsten altid at have lidt stegt hakket oksekød smagt til med mexicanske krydderier liggende i fryseren i tilfælde af at der skal laves hurtige nachos

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...